Velkommen til A8k's helt elektriske verden Nøgleordene i A8k er computere, elektronik, film, farverige drinks og sjove lyde, samt alt det der minder om. Men et billede siger jo mere end 1000 ord, så vi har valgt at vælge, at lade nedenstående udgøre præsentation af vores Århus-baserede "medieklub". Vil du vide mere, så ta' et kig her.
Julefrokost 2009!
På trods af en moderat aktivitet skal vi selvfølgelig ikke glemme at fejre diverse højtider, os selv og eventuelt også andre. I dette tilfælde er det som bekendt julen der står tæt på døren, og den nærmer sig tilmed med forbløffende skridt. Så derfor skal A8k da fejre det med en julefrokost!
Følgende datoer er i øjeblikket aktuelle:
Januar Fredag, 15 Lørdag, 16 Fredag, 22
Alle medlemmer, prospekter og venner af A8k er inviteret! Meld ASAP tilbage hvilke datoer der passer dig bedst.
Posted by Dreyer/L Præzi on lørdag 01 august 2009 - 15:48:19
A8k går til filmen
Sommeren kommer! Ganske langsomt ganske vist, men det går den helt rigtige vej. Det betyder forhåbentlig også, at vejret bliver fantastisk, høj sol og kolde drinks.
Derfor er det blevet besluttet, at A8k nu går i gang med noget seriøst useriøst filmproduktion. Manuskriptet har været under vejs i fem år, hvilket absolut ikke har gjort det bedre. Men det skal selvfølgelig ikke stoppe os fra at lave en YouTube blockbuster!
Den ambitiøse tidsplan er følgende:
7. juni: Manuskriptet skal være færdigt 30. august: Filmoptagelserne skal være færdige 27. september: Filmen skal være færdig!
Alle der har lyst til at medvirke på den ene eller anden måde/side af kameraet er velkommen. Det kræver blot lidt talent, tilgivelse og humor.
Vi får brug for diverse rekvisitter, så har du nogen liggende, så kom med dem. En mere detaljeret liste vil blive udsendt, når manuskriptet er færdigskrevet.
Vores hjemmeside-projekt vil blive nedprioriteret, men ikke glemt, mens filmen kommer til verden.
Posted by Dreyer/L Præzi on søndag 25 januar 2009 - 10:36:13
Verdens ondeste computer
Normalt beskæftiger vi os ikke med ulødigt lal og andre useriøsiteter her på siden. På den anden side går vi heller ikke af vejen for at gøre noget vi ikke plejer, så her er listen over de 10 ondeste computere gennem tiden - godt nok fiktive, men alligevel. Der tælles ned for spændingens skyld; den ondeste er nederst!
10) The Ultimate Computer (Superman III) 9) The B.O.S.S. (Doctor Who) 8) WOPR/Joshua (War Games) 7) ARIA (Eagle Eye) 6) M5 (Star Trek: The Original Series, 'The Ultimate Computer') 5) Proteus IV (Demon Seed) 4) Zoanon (Doctor Who) 3) Colossus (The Forbin Project) 2) Master Control Program (Tron) 1) Skynet (The Terminator)
Se den komplette liste med forklaring og fine billeder her på Wired.
Posted by Dreyer/L Præzi on mandag 12 januar 2009 - 20:58:56
Årets videnskabelige gennembrud
Som altid når et år er ved at være omme, bliver der skudt den ene top 10-liste af efter den anden om alt det, du ikke vidste du ville vide og mere til. Nogle er med andre ord mere interessante end andre. En af de mere interessante er Wired's top 10 over teknologiske landevindinger i 2008. Listen indeholder bl. a. bøjelige skærme, Android og USB 3.0.
Men hvor bliver menneskelignende robotter og de flyvende biler af i gadebilledet?...
PC World har selvfølgelig også en top 10. Denne dækker dog over de vildeste teknologi-rygter der har været i løbet af året. Og vi kan allerede nu afsløre, at Steve Jobs ikke er død, og han fås heller ikke med Bluray-drev.
Og så er der dem der selvfølgelig skal overdrive med de her lister (som antydet i starten af denne række af bogstaver). Vi præsenterer: Time's top 10 over alting!
Posted by Dreyer/L Præzi on onsdag 24 december 2008 - 14:58:02
Julefrokosten nærmer sig
Er du en af A8k's faste læsere vil du sikkert vide, at det ikke er første gang, at denne overskrift har været i brug. Men ikke desto mindre er den sand! Den årlige julefrokost bliver i år fyret af på lørdag, den 13/12, kl. 16:47 hos T1.
Skulle du være en af de medlemmer, venner af klubben eller supportere der endnu ikke har fået til/frameldt dig, så gør det ASAP, tak. Dette gælder ikke mindst medlemmer og folk vi ikke sædvanligvis hører noget til. Om ikke andet, så bare for at vide, at I stadig er i live, eller om vi skulle have sendt en blomst.
For nærmere information om frokosten; se venligst tidligere fremsendte mail. Især afsnittet om mad, da vi endnu ikke har en løsning på dette.
Posted by Dreyer/L Præzi on mandag 08 december 2008 - 17:22:40
Næste møde 30/11
Dagens møde er af dårlige grunde blevet aflyst - eller rettere flyttet til næste søndag (30/11).
Dermed bliver der bedre tid til at få lavet de ting på hjemmesiden, som vi burde have lavet til i dag. Dette indbefatter også at finde et fantastisk navn til den, hvor domænet (.com) vel og mærke ikke er blevet optaget af en eller anden syg domænehaj eller andre for den sags skyld. Brug gratisdns.dk's domæne-tjekker, da den eftersigende ikke går ind og stjæler jeres gode domæneidéer. Det går der rygter om, at andre firmaer kan finde på.
Julefrokosten er foreløbigt sat til at være lørdag den 13/12. Læs mere i den tidligere fremsendte mail om dette spændende emne.
God arbejdslyst! Og husk at tilmelde dig både næste møde og julefrokosten!